skip to Main Content

Ethanol disinfection, WipeClean 80%, large, 20 stk.

DKK 56,25 inkl. moms

Vurderet 0 ud af 5
(be the first to review)

WipeClean Ethanol Disinfection 80% – 30 x 40 cm

Engangsservietter og -klude klar til brug. Til desinfektion af overflader og ikke-invasivt medicinsk udstyr, der tåler alkohol i f.eks. sundhedssektoren, fødevareindustrien, tandklinikker m.fl.

Ethanol Disinfection 80% indeholder IKKE sæbe og opfylder således anbefalingen fra SSI om, at rengøre først og derefter desinficere. Godkendt i henhold til en række EN-standarder ift. baktericid, virucid og fungicid effekt.

Dokumenteret effektiv mod bl.a. norovirus. Vurderet af CEI til Intermediate-level desinfektion. Tør overfladen, så den holdes fugtig i henhold til angiven kontakttid på forpakningen. Anvend handsker i henhold til EN 374. Fødevaregodkendt (J.nr. 2015-29-7105-0105). Produktet er CE-mærket.

* Biocider skal anvendes på forsvarlig vis. Læs altid mærkningen og produktoplysningerne før anvendelse.

Produktfakta

    • Nem og effektiv overfladedesinfektion
    • Kludene indeholder det rette blandingsforhold og er fra pakken klar til brug
    • Spar tid i forbindelse med desinfektionen – tag en klud, tør af og smid ud
    • Dokumenteret effektiv mod bl.a. norovirus iht. EN 14476
    • Godkendt til fødevarevirksomheder
    • Mini: Til desinfektion af 0,5 m² pr. klud
    • Small: Til desinfektion af 1 m² pr. klud
    • Large: Til desinfektion af 2,5 m² pr. klud

Vægholder i rustfrit stål kan tilkøbes her.

1 pakke á 20 wipes størrelse 30 x 40 cm (1 kolli = 12 pakker)

Sikkerhedsdatablad


Brochure Ethanol Disinfection


Brochure WipeClean sortiment


CEI-vurdering

Beskrivelse

WipeClean Ethanol Disinfection 80% – størrelse 30 x 40 cm.

Engangsklude klar til brug. Til desinfektion af overflader og ikke-invasivt medicinsk udstyr, der tåler alkohol.

MED WIPECLEAN SPARER DU TID OG ØGER SIKKERHEDEN
Ethanol Disinfection 80% kludene er klar til brug direkte fra pakken, og de er den optimale løsning til desinfektion af overflader, der tåler alkohol i f.eks. sundheds- og fødevaresektoren. Fødevaregodkendt (J.nr. 2015-29-7105-00105).

Kludene er pakket i forpakninger med lufttætte lukninger og nem lukning. De består af 100% polyester, hvilket har den klare fordel, at kludene afgiver så meget desinfektionsvæske til overfladen som muligt. Herved opnås den størst mulige desinfektionseffekt.

EGENSKABER
Da kludene er både kryds- og z-foldet, kan de nemt tages ud af pakken enkeltvist, foldet og klar til brug.

BRUGSVEJLEDNING
Anvendes på rengjorte og tørre overflader. Tør overfladen, så den holdes fugtig i henhold til angiven kontakttid på forpakningen.

Produktet må ikke anvendes til hudpleje. Anvend handsker i henhold til EN 374.

Produktet er ikke velegnet til træ, naturgummi, malede og papiroverflader samt visse plastmaterialer. Tjek producentens brugsvejledning omkring desinfektion af udstyret før brug.

Ethanol Disinfection 80%
Ethanol Disinfection 80% indeholder IKKE sæbe og opfylder således anbefalingen fra SSI om at rengøre først og derefter desinficere. Godkendt i henhold til en række EN-standarder ift. baktericid, virucid og fungicid effekt. Dokumenteret effekt mod bl.a. norovirus. Vurderet af CEI til Intermediate-Level desinfektion.

CEI-vurdering fra Statens Serum Institut:
WipeClean Ethanol Disinfection 80% Firmaet Plum A/S har indsendt produktet WipeClean Ethanol Disinfection 80% til revurdering i CEI. Produktet skal kunne desinficere mindre, synligt rene og tørre overflader og overflader på rent og tørt ikke-kritisk udstyr. Produktet er klude indeholdende alkohol (ca. 80 v/v%). Det angives, at aktivstoffer i WipeClean Ethanol Disinfection 80% er ethanol og isopropanol. Indholdet af isopropanol (isopropylalkohol/2-propanol) udgør mindre end 1/10 af den samlede alkoholkoncentration.

Den indsendte dokumentation viser tilstrækkelig antimikrobiel effekt over for: vegetative bakterier ved en indvirkningstid på 1 minut (EN 16615, EN 13697 og EN 13727). svampe ved en indvirkningstid på hhv. 1 minut (EN 16615) og 2 minutter (EN 13624, EN 13697). visse ikke-kappebærende virus (murin norovirus og adenovirus) ved en indvirkningstid på 1 minut (EN 14476). Der er ikke indsendt dokumentation for antimikrobiel effekt over for poliovirus. tuberkel- og mykobakterier ved en indvirkningstid på 1 minut (EN 14348).

Konklusion Der foreligger dokumentation for, at produktet har tilstrækkelig antimikrobiel effekt over for vegetative bakterier, svampe, visse ikke-kappebærende virus, samt myko- og tuberkelbakterier under rene forhold.

NB! Produktet er testet over for vegetative bakterier og gærsvampe ved den nye EN 16615standard, som CEI fremadrettet har indført som et yderligere krav ved vurdering af produkter til overfladedesinfektion, der appliceres med klud på overflader (se CEI-Nyt nr. 137 Maj 2016).

En yderst vigtig faktor for at opnå tilstrækkelig antimikrobiel effekt ved desinfektionsproceduren er, at man sikrer sig en tilstrækkelig indvirkningstid for desinfektionsmidlet dvs. den tid hvor overfladen er våd, og hvor desinfektionsmidlet er i kontakt med mikroorganismerne. Indvirkningstiden afhænger af, hvor stor antimikrobiel effekt der ønskes, og hvilke mikroorganismer der skal inaktiveres. Inden for samme aktivstofgruppe kan indvirkningstiden være produktspecifik. Et alkoholbaseret produkt med en alkoholkoncentration på 70-85 v/v% bør kunne forventes at udøve en medium antimikrobiel effekt ved en indvirkningstid på maksimalt 1 minut. Da alkohol fordamper hurtigt, kan det være svært at holde en overflade våd i 1 minut eller længere, hvorfor det kan være nødvendigt at aftørre en given overflade flere gange for at opnå den ønskede effekt (se CEI-Nyt nr. 144 – Juli 2017).

CEI finder på det foreliggende grundlag, at produktet er egnet til desinfektion af mindre, synligt rene og tørre overflader, hvor man ønsker desinfektion med en medium antimikrobiel effekt (”intermediate-level disinfection”), såfremt man sikrer en tilstrækkelig indvirkningstid, jf. den indsendte dokumentation.

Vurderingen af det aktuelle produkt betyder dog ikke, at CEI på nuværende tidspunkt generelt ændrer anbefalingerne vedrørende anvendelse af alkohol til desinfektionsopgaver ved norovirus.

Central Enhed for Infektionshygiejne, 11. august 2017

Læs mere om WipeClean her.

Se udvalg af overflade-desinfektionsprodukter her.

Brand

WipeClean

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Luk søg

Kurv

Back To Top
×Luk søg
Søg
Call Now ButtonRing til Håndsprit.dk